📍#005 LMS - som stillads for læringsdesign
LMS... Learning management system - og på dansk - LÆRINGSPLATFORM
En læringsplatform er et digitalt redskab, som understøtter læring.
Som underviser har vi så mange mulighed for at inddrage en læringsplatform. Når jeg nævner 'en', er fordi vi har så mange muligheder for at inddrage en platform. Som denne, har jeg valgt en blog - som jo er en hjemmeside - som er et monologbaseret digital redskab. Det er dog kun monologbaserede i det omfang vi ønsker det, og vælger at gøre det til. Ved at inddrage 'kommentar'-funktionen, bliver denne platform mere dialogisk. Hvis man inddrager andre aktiviteter så som Padlet, bliver den i højrere grad dialogbaseret, og herved kommer deltagerne mere i interaktion. Kontra 21st century learning skills, hvor vi skal arbejde med at skabe handlekompetencer, således eleverne bliver kompetence kommunikative bruger, vil disse aktiviteter arbejde med denne kompetence.
Læringsplatforme kan også benyttes til meget andet; herunder indsamling af data, hvor ligger eleverne inden for et givet felt, og hvor ønsker vi som underviser at de skal være? Vi kan herefter distribuere en ønskede læringsressource, for på den måde at ramme vores elevgruppe. Endvidere kan vi distribuerer forskellige materialer, og herved underbygge undervisningsdifferentiering. En læringsplatform kan indeholde alverdens læringobjekter.
Dog kræver det, man stilladserer undervisningsforløbet.
Fra Blooms taksonomi i 1950'erne - og til den 21. århundrede er der sket meget! Anderson & Krathwohl, 2001 - har udarbejdet en model, som man kan kalde 'omvendt Bloom'. De går fra Blooms kundskabsbaseret til at have handlekompentencer. Blooms taksomi lægger vi på hylden og beskæftiger os nu med Anderson & Krathwohls taksonomi. I forhold til elevernes læring, så bruger vi meget tid på de første trin, 'huske, forstå, undersøge', hvor der måske ikke er så meget behov for en undervisers tilstedeværelse. Derfor kan disse trin godt distribueres til eleverne på f.eks. en læringsplatform. Dette kunne f.eks. gives for som lektie, og når så eleverne kommer i skolen, og møder ind i et reelt undervisningslokale, vil man kunne bruge tiden på at arbejde højtaksnomomisk - altså på de sidste trin 'analyserende, evaluerende og skabe. Bag denne tanke ligger tanken om flipped Classroom eller Flipped Learning.
Flipped learning er en den didaktisk metode, hvor man som underviser ændre på læringsrummet. Hvor kan traditionelt ville have en introduktion, og herefter selve arbejdet og aktiviteten, bygger flipped learning på, at man giver eleverne en introdukion, f.eks. via en video, og så benytter tiden i selve skolen med aktiviteten.
En læringsplatform kan man både arbejde lav - og højtaksonomisk. Dog kan man sige, at med en læringsplatform skal man konstruere en læringssituation, som kan indgåes af elever uden lærerens stedeværelse, medmindre der er det ønskede scenarie. Det kan i høj grad lade sig gøre at distribuere læringsresourcer, der rammer elevernes lavtaksonomiske niveauer for læring, for hvorefter der arbejds højtaksonomisk i undervisningen.
Men det store spørgsmål, hvorfor skal vi arbejde højtaksonomisk niveauer?
En læringsplatform er et digitalt redskab, som understøtter læring.
Som underviser har vi så mange mulighed for at inddrage en læringsplatform. Når jeg nævner 'en', er fordi vi har så mange muligheder for at inddrage en platform. Som denne, har jeg valgt en blog - som jo er en hjemmeside - som er et monologbaseret digital redskab. Det er dog kun monologbaserede i det omfang vi ønsker det, og vælger at gøre det til. Ved at inddrage 'kommentar'-funktionen, bliver denne platform mere dialogisk. Hvis man inddrager andre aktiviteter så som Padlet, bliver den i højrere grad dialogbaseret, og herved kommer deltagerne mere i interaktion. Kontra 21st century learning skills, hvor vi skal arbejde med at skabe handlekompetencer, således eleverne bliver kompetence kommunikative bruger, vil disse aktiviteter arbejde med denne kompetence.
Læringsplatforme kan også benyttes til meget andet; herunder indsamling af data, hvor ligger eleverne inden for et givet felt, og hvor ønsker vi som underviser at de skal være? Vi kan herefter distribuere en ønskede læringsressource, for på den måde at ramme vores elevgruppe. Endvidere kan vi distribuerer forskellige materialer, og herved underbygge undervisningsdifferentiering. En læringsplatform kan indeholde alverdens læringobjekter.
Dog kræver det, man stilladserer undervisningsforløbet.
STILLADSERING SOM BEGREB
....af Wood, Bruner og Ross
I arbejdet med at lave en læringsplatform, kan man inddrage disse 6 træk, som taler om hvorledes en læringssituation kan stilladseres. Dette kan både være analog eller digitalt. Dette er i forhold til læringsplatform, og er elementer der skal indgå i en stilladsering. Stilladsering kontra læringsplatform, må vi spørge os selv som underviser, hvilke læringselementer skal i spil og hvorfor? fordele om ulemper ved at benytte givne læringselementer?
➊ Rekruttering af elever
Motivere og skaber opmærksomhed.
Hvordan vækkes elevernes interesse? Hvilket læringselement er til stede? Videoer er et nemt element, for at skabe interesse. Flipped learning kan i høj grad skabe rekruttering af eleverne. Herved skabes også en relation til underviseren.
➋ Reducering af frihedsgrader
Rammesætter. Indkredser emnet - hvad er det præcis vi skal? Målsætning er her et godt element at bruge?
➌ Retningsfastholdelse
Støtte problemløserens målrettethed og progression.
➍ Markering af kritiske træk
Retningsfastholdelse – progression i hvad der sker
➎ Frustationskontrol
Vil være det element, hvor selv elevaktivitet finder sted.
Motivere og skaber opmærksomhed.
Hvordan vækkes elevernes interesse? Hvilket læringselement er til stede? Videoer er et nemt element, for at skabe interesse. Flipped learning kan i høj grad skabe rekruttering af eleverne. Herved skabes også en relation til underviseren.
➋ Reducering af frihedsgrader
Rammesætter. Indkredser emnet - hvad er det præcis vi skal? Målsætning er her et godt element at bruge?
➌ Retningsfastholdelse
Støtte problemløserens målrettethed og progression.
➍ Markering af kritiske træk
Retningsfastholdelse – progression i hvad der sker
➎ Frustationskontrol
Gode videoer som hjælper. Underviser hjælper og skaber oprettelse af FLOW.
➏ DemostrationVil være det element, hvor selv elevaktivitet finder sted.
"KOM - LAD OS ARBEJDE HØJTAKSONOMISK"
Flipped learning er en den didaktisk metode, hvor man som underviser ændre på læringsrummet. Hvor kan traditionelt ville have en introduktion, og herefter selve arbejdet og aktiviteten, bygger flipped learning på, at man giver eleverne en introdukion, f.eks. via en video, og så benytter tiden i selve skolen med aktiviteten.
En læringsplatform kan man både arbejde lav - og højtaksonomisk. Dog kan man sige, at med en læringsplatform skal man konstruere en læringssituation, som kan indgåes af elever uden lærerens stedeværelse, medmindre der er det ønskede scenarie. Det kan i høj grad lade sig gøre at distribuere læringsresourcer, der rammer elevernes lavtaksonomiske niveauer for læring, for hvorefter der arbejds højtaksonomisk i undervisningen.
Men det store spørgsmål, hvorfor skal vi arbejde højtaksonomisk niveauer?
Når vi arbejder med de 21st century learning skills, ligger de sig op ad de højtaksonomiske niveau! At designe en platform, som inddrager og indbyder eleverne til samarbejde på kryds og trærs, vægter en kreativ tilgang, hvor problemløsning indgår - og som samtidig danner ramme - altså et stillads... så har vi skabt en højtaksonomisk læringsplatform
LITTERATURLISTE
Bom, Anne Klara, Troelsen, Rie, Stilladsering i praksis – mellem ramme og læringsfællesskab Syddansk Universitet
Kommentarer
Send en kommentar