📍#004 At undervise med teknologier - og med micro:bit
Jeg husker tydeligt, da jeg som 9-årig fik en diskette i hånden i skolen, hvor målet var, at vi alle skulle gemme et worddokument. Vi havde nemlig om 'computer', og computerne var placeret i det mest spændende og eksotiske rum på skolen; nemlig 'computerrummet'. De grå bokse, de hvide vægge, og computernes ubegrænsede muligheder, skabte den store motivation. Eller... computernes indhold gjorde.
Når jeg tænker tilbage på min egen it-undervisning, kan jeg godt sidde og grine lidt. For dengang vidste lærerne jo knap nok hvordan man tændte en computer. Vi arbejdede ikke med læring, men med selve objektet 'COMPUTER'. Vi skulle ikke lære at stave eller regne, tvært i mod, så skulle vi lære at betjene en computer - men til hvilken nytte?
I dag er det anderledes, vi har fået mere viden om teknologiernes uanede muligheder, men alligevel er der stadig lærere, som objektivisere teknologien, frem for at bruge det som et springbræt til spændende og inddragende læring. Vi er i det 21. århundrede, og skal arbejde med det 21. århunderedes kompetencer
Når vi inddrager teknologi i undervisningen, bør vi tage højde for hvilken rolle den har, og hvorledes vi som underviser benytter. I dag er det nærmest umuligt at undervise uden teknologier. Når vi træder ind i et undervisningslokale har vi inden da forbredt os på vores arbejdscomputer. Dette har vi måske gjort med en kollega, hvor vi har arbejdet på en læringsplatform og delt denne. På væggen hænger et smartboards som er koblet til en docking station. Vi kan selv vælge som underviser hvilket device vi vil benytte, hvor vi kan vælge at slutte tablet eller bærbar.
Ser man Microbitten ind i SAMR-modellen, skal vi se på selve programmering. Nedestående kommer med en redegørelse og analyse for hvorledes Microbitten indgår, og hvor vi befindes os. Herved har jeg også redegjort hvor hvilken slags læring vi arbejder med i forhold til teknologier.
🅢 Benytter Microbitten som den er - og arbejder med en simpel programmering. Tilføjer ikke komponenter. Her man vi f.eks. lave en smiley-bot.
Eleverne vil herved lærer simple programmering. Kundskabsbaseret. Denne proces medvirker ikke til et undersøgende og nysgerrigt forløb.
🅐 Her benytter vi stadig Microbitten som den er. Vi har dog tilføjet noget ekstra - måske arbejder vi med at aktivere den anderledes eller tilføje lidt ekstra når man f.eks. trykker på knapperne. Måske har vi arbejdet med et termometer, og kan nu få Microbitten til at vise temperaturen.
Eleverne være stadig at programmere, dog på et andet stadig med en mere advanceret kodning. Vi har har derfor stadig med kundskabsbaseret læring.
🅜 Her har vi modificeret selve aktiviteten og Microbitten. Ser vi på den tidligere øvelse med termometeret, så vil denne øvelse være uændret, dog vil man tilføje komponenter. Det vil være komponenterne som måler temperaturen, og selve øvelsen kan betragtes som modificeret.
Herved lærer at arbejde med Microbitten i forhold til komponenter. De vil være mere undersøgende i tilgangen og måske mere nysgerrige på, hvad man ellers ville kunne med Microbitten.
🅡 Når vi 'redefinere' undervisingen med teknoliger, så ser vi vores teknologiske devise i en helt ny sammenhæng. Her vil Microbitten og programmeringen være et slags 'springbræt', og indgår i forhold til noget andet. Det kan nogle gange være svært at komme til dette niveau, men ser vi ud fra en undersøgende og problemløsende vinkel, skal programmering og Microbit kunne være med i denne proces. Her kunne man lade Microbitten transformere et eller andet. F.eks. et hus, hvor et scenarie kunne være, at beboerne skulle ud og rejse. Her kunne eleverne undersøge hvad de skulle forberede til indbrud, fodring af kat mm. Man kunne også designe et fremtidshus, og se på hvad der kunne være smart i fremtiden - og hvordan vi kunne arbejde med Microbitten i dette.
Eleverne vil her lære at nytænke, skabe og arbejde problemløsende i forhold til projektet. Det vil være projektet som er i centrum, og Microbitten indgår som selve løsningen. Eleverne er derfor nødsaget til at skulle lære at programmere for at løse problemet.
Sammenholder man 21st century learning skills, vil dette trin, hvor vi arbejder med at nytænkte vores device, og hermed laver et bedre og læringsaktivitet med vores it-device.
Når jeg tænker tilbage på min egen it-undervisning, kan jeg godt sidde og grine lidt. For dengang vidste lærerne jo knap nok hvordan man tændte en computer. Vi arbejdede ikke med læring, men med selve objektet 'COMPUTER'. Vi skulle ikke lære at stave eller regne, tvært i mod, så skulle vi lære at betjene en computer - men til hvilken nytte?
I dag er det anderledes, vi har fået mere viden om teknologiernes uanede muligheder, men alligevel er der stadig lærere, som objektivisere teknologien, frem for at bruge det som et springbræt til spændende og inddragende læring. Vi er i det 21. århundrede, og skal arbejde med det 21. århunderedes kompetencer
Når vi inddrager teknologi i undervisningen, bør vi tage højde for hvilken rolle den har, og hvorledes vi som underviser benytter. I dag er det nærmest umuligt at undervise uden teknologier. Når vi træder ind i et undervisningslokale har vi inden da forbredt os på vores arbejdscomputer. Dette har vi måske gjort med en kollega, hvor vi har arbejdet på en læringsplatform og delt denne. På væggen hænger et smartboards som er koblet til en docking station. Vi kan selv vælge som underviser hvilket device vi vil benytte, hvor vi kan vælge at slutte tablet eller bærbar.
Et af de største problemer med os er, at vi er så rutineprægede - fungerer det, er det funktionelt, så fortsætter vi gerne!Vi glemmer nogle gange at spørge os selv, kan dette gøres på en mere hensigtmæssig måde, man højtaksonomisk rammer elevernes læring.
AT INDDRAGE TEKNOLOGI I UNDERVISNINGEN
SAMR-modellen er en model udviklet af Ruben R. Puentedura, og er en model og hvordan IT og teknologi kan anskues i undervisningen. Som underviser har vi forskellige grader for hvorledes vi benytter teknologierne, hvor det i høj grader afhænger af vores digitale kompetencer, for hvorledes vi inddrager teknologier i undervisningen.
Ser man Microbitten ind i SAMR-modellen, skal vi se på selve programmering. Nedestående kommer med en redegørelse og analyse for hvorledes Microbitten indgår, og hvor vi befindes os. Herved har jeg også redegjort hvor hvilken slags læring vi arbejder med i forhold til teknologier.
🅢 Benytter Microbitten som den er - og arbejder med en simpel programmering. Tilføjer ikke komponenter. Her man vi f.eks. lave en smiley-bot.
Eleverne vil herved lærer simple programmering. Kundskabsbaseret. Denne proces medvirker ikke til et undersøgende og nysgerrigt forløb.
🅐 Her benytter vi stadig Microbitten som den er. Vi har dog tilføjet noget ekstra - måske arbejder vi med at aktivere den anderledes eller tilføje lidt ekstra når man f.eks. trykker på knapperne. Måske har vi arbejdet med et termometer, og kan nu få Microbitten til at vise temperaturen.
Eleverne være stadig at programmere, dog på et andet stadig med en mere advanceret kodning. Vi har har derfor stadig med kundskabsbaseret læring.
🅜 Her har vi modificeret selve aktiviteten og Microbitten. Ser vi på den tidligere øvelse med termometeret, så vil denne øvelse være uændret, dog vil man tilføje komponenter. Det vil være komponenterne som måler temperaturen, og selve øvelsen kan betragtes som modificeret.
Herved lærer at arbejde med Microbitten i forhold til komponenter. De vil være mere undersøgende i tilgangen og måske mere nysgerrige på, hvad man ellers ville kunne med Microbitten.
🅡 Når vi 'redefinere' undervisingen med teknoliger, så ser vi vores teknologiske devise i en helt ny sammenhæng. Her vil Microbitten og programmeringen være et slags 'springbræt', og indgår i forhold til noget andet. Det kan nogle gange være svært at komme til dette niveau, men ser vi ud fra en undersøgende og problemløsende vinkel, skal programmering og Microbit kunne være med i denne proces. Her kunne man lade Microbitten transformere et eller andet. F.eks. et hus, hvor et scenarie kunne være, at beboerne skulle ud og rejse. Her kunne eleverne undersøge hvad de skulle forberede til indbrud, fodring af kat mm. Man kunne også designe et fremtidshus, og se på hvad der kunne være smart i fremtiden - og hvordan vi kunne arbejde med Microbitten i dette.
Eleverne vil her lære at nytænke, skabe og arbejde problemløsende i forhold til projektet. Det vil være projektet som er i centrum, og Microbitten indgår som selve løsningen. Eleverne er derfor nødsaget til at skulle lære at programmere for at løse problemet.
Sammenholder man 21st century learning skills, vil dette trin, hvor vi arbejder med at nytænkte vores device, og hermed laver et bedre og læringsaktivitet med vores it-device.
Microbitten er et værktøj som viser den data, vi har programmeret på computeren eller tablet. Tænker vi programmering ind i SAMR-model, bliver vi nød til at se på, hvordan vi kan skabe en problemløsende, en nytænkning og tænke Microbitten ind i en større sammenhæng.
Kommentarer
Send en kommentar